Sindssygehospitalet ved Middelfart

Indtil 1800-tallet blev galskab opfattet som en tilstand. Senere begyndte man derimod at opfatte galskab som en sygdom, og betegnelsen sindssyg kom til. Sindssyge blev opfattet som en legemlig sygdom, dvs. at der er noget galt i hjernen eller kroppen som skulle studeres og behandles af læger. Dette resulterede i oprettelsen af en række sindssygehospitaler hvoraf Middelfart var et af dem. 

En lille by bag jernporten

I 1840 blev der rejst debat om hvorvidt de sindssyges forhold derhjemme var i orden. Igennem denne debat kom man da frem til at der skulle oprettes moderne sindssygehospitaler, hvor de sindssyge kunne få den omsorg og behandling de havde brug for.

Fra midten af 1800-tallet blev der oprettet en række moderne sindssygehospitaler rundt omkring i Danmark, heriblandt Middelfarts sindssygehospital, som blev oprettet i 1888. Hospitalet blev indviet d.3 november.

Institutionerne blev alle placeret i flotte og rolige omgivelser, da man mente at dette var med til at patienterne fik det bedre. Hospitalet var lavet som en helt lille by, med eget vand- og gasværk, vaskeri, kirke og kirkegård samt bygninger til patienter og boliger til personalet. Omkring bygningerne var der et åbent område som var anlagt til køkken- og frugthaver, hvor høsten blev brugt i køkkenet, samt til prydhaver, tennis- og boldbaner, som patienterne kunne bruge. Området omkring hospitalet var aflukket med hegn, som holdte patienterne inde og nysgerrige ude.

Mændenes afdeling lå i bygningerne til højre og kvindernes til venstre. De nyindlagte samt de helbredelige patienter var indlagt i Kurhusene, der ligger tættest ved vandet. I de øvrige bygninger var de kronisk syge patienter. Nogle steder var der opført cellegårde til de mest urolige patienter. I midten af hospitalet lå de forskellige administrationsbygninger. Hovedbygningen var indrettet med overlægens lejlighed samt kirke- og festsal. I de øvrige var der køkken, maskinhus, vaskeri og kontorer. Kapellet og kirkegården lå afsondret fra de øvrige bygninger.

Ønsker man at få et realistisk indblik i hvordan de syge boede, kan man i dag besøge Middelfart-museums psykiatriske samling, som er placeret i en af de oprindelige bygninger. Man kan også gå en tur i området hvor bygningerne ligger som de gjorde dengang.

Forskel på køn og klasse

På sindssygehospitalerne var der en skarp opdeling mellem køn og klasser. Mændene var placeret i bygningerne i højre side, mens kvinderne var i venstre. Patienterne var opdelt i forskellige forplejningsklasser, alt efter hvor meget de betalte for opholdet. Patienterne på 1. og 2. klasse fik lov at gå rundt i deres eget tøj og spiste i fine spisestuer. Forskellen på 1. og 2. klasse var at 1. klasse fik dessert og det gjorde 2. ikke. Der var dog næsten ingen patienter på disse klasser. På samme måde som patienterne var opdelt, var personalet også; Overlægen spiste samme mad som patienterne på 1. klasse, mens opsynsfolk , vaske- og køkkenpiger spiste samme mad som patienterne på 3. klasse. Indtil 1950’erne gik 3. Klasse i uformeligt hospitalstøj, men dette ændredes til at opdeling mellem de forskellige klasser ophørte og alle fik almindelig pænt hverdagstøj. 

Årsager for indlæggelse

Patienterne som blev indlagt for at blive studeret og behandlet af læger, blev på baggrund af deres sindssyge opdelt i udefra og indefra årsager. Udefra årsagerne kunne være alkoholisme eller syfilis, og de indefra kommende årsager kunne være nedarvet til patienten hvis han/hun havde en sindssyg i familien.

Andre patienter blev også indlagt pga. skizofreni, mental eller fysisk overanstrengelse, druk eller hvis de havde fået et stød på hovedet.