torsdag den 18. april 2013

Forskel på køn og klasse


På sindssygehospitalerne var der en skarp opdeling mellem køn og klasser. Mændene var placeret i bygningerne i højre side, mens kvinderne var i venstre. Patienterne var opdelt i forskellige forplejningsklasser, alt efter hvor meget de betalte for opholdet. Patienterne på 1. og 2. klasse fik lov at gå rundt i deres eget tøj og spiste i fine spisestuer. Forskellen på 1. og 2. klasse var at 1. klasse fik dessert og det gjorde 2. ikke. Der var dog næsten ingen patienter på disse klasser. På samme måde som patienterne var opdelt, var personalet også; Overlægen spiste samme mad som patienterne på 1. klasse, mens opsynsfolk , vaske- og køkkenpiger spiste samme mad som patienterne på 3. klasse. Indtil 1950’erne gik 3. Klasse i uformeligt hospitalstøj, men dette ændredes til at opdeling mellem de forskellige klasser ophørte og alle fik almindelig pænt hverdagstøj. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar